Ny hjemmeside - nye muligheder

Vi har fået ny hjemmeside, og det kan for nogen kræve lidt tilvænning.

Af Dorthe

Her får du lidt tips til at komme godt i gang:

 

SØGNING: 

Skal du søge et bestemt materiale frem, så kan du skrive titlen i feltet, hvor der står ”Søg efter bøger, film, musik og mere”. 

Resultatet vil vise både fysiske og digitale materialer. Grøn betyder ”ledig til udlån” og rød betyder ”udlånt – kan reserveres”. Trykker du på selve titlen, så kan du reservere eller finde frem til, hvilket bibliotek, der har materialet på hylden.

Hvis vi ikke har materialet her i Hedensted Kommune, så blev du tidligere ledt videre til Bibliotek.dk, og kunne reservere fra andre kommuner. Det er desværre ikke en mulighed længere. Men det bliver det forhåbentlig på sigt. Derfor skal du pt. selv søge direkte i Bibliotek.dk eller få hjælp fra bibliotekspersonalet.

 

HUSKELISTE: 

Gode bøger skal gemmes – i hjertet. Brug huskelisten til de bøger, du ikke vil glemme. Gem ved at trykke på hjerte-ikonet lige over den gode titel. OBS! Du skal være logget ind for at kunne gemme til din huskeliste.

Huskelisten (hjerte-ikonet) finder du oppe i højre hjørne (når du er logget ind). Huskelisten kan bruges på tværs af både hjemmesiden, app’en BIBLIOTEKET samt biblioteker i andre kommuner, hvis du er låner der.

 

LOG IND/OPRET NY LÅNER: 

Oppe i højre hjørne, kan du trykke på den lille person. Her kan du logge ind med cpr.nr. og pinkode - eller du kan oprette dig som ny låner med MitID. Her kan du tjekke din lånerstatus, betale eventuelle gebyrer osv. – som noget nyt figurerer dine digitale udlån via eReolen også i din lånerstatus. Husk, at ebøger og lydbøger stadig afleverer sig selv.

 

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til hjemmesiden, så er du velkommen til at kontakte dit lokale folkebibliotek. Ellers er det en god idé, at kigge rundt på siden og afprøve de forskellige funktioner, så bliver du hurtigt fortrolig med det nye.